2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
4
gæster og
884
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#11129 - 18/07/2011 09:43
Re: Naturvidenskaben - hvad kan den?
[Re: ole bjørn]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Ole accepterer mit oplæg til denne tråd, men kritiserer mit ønske om et nuanceret og facetteret billede af naturvidenskabens formåen - med begrundelsen:
Arne efterlyser et "facetteret og nuanceret billede" uden dog at give en begrundelse for, at dette skulle bringe os nærmere et svar på hans spørgsmål om, hvad naturvidenskaben kan. Det spørgsmål er mennesker med indsigt i naturvidenskab jo nærmest til at besvare, men dem vrimler det jo ikke ligefrem med på trosfrihed.dk. Det svarer jo næsten til, at kun producenten må vurdere sine produkter
Mit link til Nordisk Sommeruniversitet affærdiges med at forfatteren ikke har tilstrækkelig indsigt, mens det generelle indhold (om naturvidenskabens anvendelighed) ignoreres totalt.
Mit andet link til Videnskab.dk hævdes af Ole ikke at stille de rigtige spørgsmål, og Ole tilføjer:
Det er jo tindrende ligegyldigt, hvad der driver den enkelte forsker, eller hvilke paradigmer der dominerer et forskningsfelt. I sidste ende handler det om hvorvidt resultatet af forskningen er brugbart i vore bestræbelser på at styre vore livsbetingelser. - og det kan Ole vel godt have ret i - omend der jo stadig er spørgsmålet: Hvad forskes der i - og hvad forskes der ikke i?
Oles eget svar på, hvad naturvidenskaben kan, er:
Dybest set handler al forskning om at finde årsager til, at verden opfører sig, som den gør. En sådan viden sætter os i stand til at forbedre vore livsbetingelser. Om dette kan accepteres bredt, ved jeg ikke - ej heller om det også gælder humanistisk videnskab, men forudsat dette, så forekommer det mig at være en rimeligt god beskrivelse - i hvert fald af naturvidenskabens præstationer. Jeg havde dog gerne set, at forskningen ikke alene handlede om, hvordan verden opfører sig, men udvidede til hvordan verden er. Og at naturvidenskab har til formål alene at forbedre menneskenes livsbetingelser, gør mig ked af det (Hvad med de andre dyrearter, planterne og det geologiske?).
Og hvad har naturvidenskaben så præsteret? Det har jeg jo ikke noget klart billede af, men at det er fantastisk, ja, blændende, det er der vist ingen, der er i tvivl om.
Man kunne også spørge om, hvad naturvidenskaben ikke har svar på? Hvad videnskaben kan forventes/håbes at finde svar på? Og om der er noget, naturvidenskaben ikke kan ventes at give svar på?
De spørgsmål er jo ret så afgørende for, om vi alene kan forlade os på - støtte os til - videnskaben i vore samfund og i hver vores individuelle tilværelse.
Menneskeheden har jo i årtusinder fokuseret på, hvordan det kan være, at verden ER og de forskellige religioners skabelsesberetninger er jo mangfoldige.
Så er det da nærliggende at spørge, om naturvidenskaben kan ventes at give os årsagen til at verden ER. Det er jo de klassiske spørgsmål: Er der en årsag til, at verden er? Er der "en første årsag" eller er årsagskæden uendelig - eller er der andre mulige svar?
Man kan da også have god grund til at spørge, hvordan det kan være, at vi mennesker mishandler kloden, selvom naturvidenskaben påviser, at vi derved ødelægger vort eget eksistensgrundlag? Hvorfor opfører vi mennesker (en del af naturen) os som idioter? Det er jo faktisk et livsvigtgigt spørgsmål.
Er der udsigt til at naturvidenskaben kan hjælpe os her - inden det er for sent?
Det åbner jo også spørgsmålet: Kan naturvidenskaben give os en etik og en moral, som vi vil følge?
Jo, det er meget at bede om, men det er jo alt sammen noget, vi har brug for/føler behov for - og får vi det ikke fra naturvidenskaben, ja, så søger vi jo andre steder hen - også selv om de ikke er nær så pålidelige
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (18/07/2011 09:44)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#11130 - 18/07/2011 09:59
Re: Naturvidenskaben - hvad kan den?
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Det er nogle kedelige vaner, du har Arne, at du så ofte nægter at besvare spørgsmål om dine egne indlæg, samtidig med at du rask væk prøver at fordreje andres udtalelser med citatfusk eller særprægede fortolkninger af det danske sprog.
Vi har forlængst forstået, at du har en klar agenda, som går ud på at overbevise andre om, at forskning og videnskab ikke han forklare det, som vi opfatter som et åndsliv, herunder en tro på en overnaturlig "intelligens", som tilfører universet og livet en "mening".
Her ignorerer du kækt, at der også forskes temmelig meget (men måske ikke nok) i årsagerne til, at mennesker tænker som de gør. Der er selvfølgelig også en videnskabelig (psykologisk) forklaring på denne trang hos dig, som bygger på en indre usikkerhed, der får dig til at søge bekræftelse på din egen tro ved at stille de samme nytteløse spørgsmål igen og igen, uanset hvilke velunderbyggede svar du får.
Der er skam masser af mennesker i vor videnskabeligt oplyste del af verden, der lider af den svage form for ateisme, hvor man vakler imellem et rationelt livssyn og en religiøs tro på et forsyn, så du har mange lidelsesfæller. Det er åbenbart umuligt for dig at forstå, at man kan have et lykkeligt liv (og åndsliv) med et livssyn, der accepterer, at universet og livet er summen af en række tilfældigheder.
Vi ateister har åbnet Schrødingers kasse og konstateret om katten er levende eller død. Usikkerheden er kollapset til virkelighed, og den viden kan du ikke tage fra os, og heller ikke den sjælsro, som det har givet os.
Du kan heller ikke tage sjælsroen fra de stærkt troende, som er overbeviste om, at deres Gud er god, og at katten derfor er i live inde i kassen.
Tilfældigheder har gjort, at du er havnet imellem disse to livssyn, og ikke har lært at bruge sandsynlighedsberegning til at navigere dine tanker gennem tilfældighederne, og det er selvfølgelig trist for dig.
Dine synspunkter vækker ikke "furore" og vi ateister er hverken "rasende" eller "oprørte" over dine udtalelser. Vi har det faktisk godt, og kan kun ryste på hovedet af sådanne urealistiske beskyldninger, som blot er produkter af din fantasi.
Som du ser, indeholder min kommentar ingen spørgsmål til dig, for dem vil du alligevel ikke besvare med din særprægede indstilling til begrebet debat.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#11131 - 18/07/2011 11:03
Re: Naturvidenskaben - hvad kan den?
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej du...og suk! ;)
Trådens start: ”Det, jeg mener, er imidlertid, at naturvidenskaben nok indtil nu har skaffet os en imponerende stor viden om den fysiske verden, men at det kniber mere, når vi skal i gang med at finde ud af, hvad vi vil bruge denne viden til”.
- Geologer undersøger og forklarer geologiske forhold, fysikere, kemikere osv.osv. forhold inden for deres kompetencer, og denne viden bruges selektivt og leverer en kæmpe forståelse af naturens virkemåder som bl.a. anvendes til samfundsudvikling og indretning på utallige områder medicinsk, skovbrug, naturpleje, energiforsyning, osv.osv. Ja brugen af videnskab førte reelt til industrialiseringen og fremmede gradvist socioøkonomiske vilkår for en hel civilisation så det kunne mærkes på den gennemsnitlige levealder. Og her sidder du Arne så på en debat anno 2011 i en fremskreden alder og ka’ ikke se skoven for bare træer med en række Jørgenspørgsmål der gentager sig i repriser, uden den mindste interesse for deres relevans.
Så når spørgsmålet lyder: hvad er det så du mener udviklingen af viden indenfor div. videnskaber bedre kunne bruges til?, da bliver du rent faktisk bare mopset og gentager lige så kvikt din store forargelse over pointeringen af den manglende værdi og betydning af spørgsmål i dine indlæg.
”Naturvidenskaben kan selvfølgelig også forske i mennesket og dér skaffe viden, men foreløbig er der jo ikke den store succes med at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre for os mennesker at handle hensigtsmæssigt”.
- Til meningsindholdet i ovenstående har du netop fået masser af spørgsmål til de hensigter du vedvarende savner belyst, men heller ikke her er du leveringsdygtig med kvalificerede svar på meningen med dine egne indlæg. De fleste (også dyrlæger) ved da, at det er naturvidenskabers opgave at forklare og beskrive naturen på en hensigtsmæssig måde, men vi har sørme til gode at se dig forklare, hvorfor videnskaber pludselig skal udvikle moralske direktiver? Men ej heller her synes du at være kvalificeret til at svare på spørgsmål til de motiver du stikker videnskaber i skoene, ja hvad det egentlig er du forventer videnskaber skal bearbejde. Faktisk ser vi dig kun bebrejde debattører spørgsmål du længe forinden burde have stillet dig selv, alias ”Du opdigter jo "spøgelser" - og tillægger mig dem”. Man ku’ præsentere masser af underlige idéer fra dig, som serveres som var de åndrige spidsfindigheder af umådelig betydning til debat – fx flg.: ”Viden og visdom er jo ikke helt det samme", for ku’ man argumentere for visdom uden et topmål af anvendt (akkumuleret) viden? Alt i alt tanker du burde være i stand til selv at reflektere.
Så spørgsmål til hvad det er for bedre arbejdsredskaber, ja hvad det er for spørgsmål videnskaber ikke magter at håndtere, undersøge og forklare tilfredsstillende, og som meget bedre ville kunne forklares med dine ”religiøse åndrigheder”, det er præcis det relevante spørgsmål. At det næppe er et spørgsmål du er kvalificeret til at besvare, det er så en helt anden sag!
Der er simpelthen ingen substans i dine meninger Arne, det er faktisk det primære her – beklager.
Mvh Simon
Redigeret af Simon (18/07/2011 11:07)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|