Hej Arne..

Ateister kan i fravalget af troen på gud(er) anse mennesket som frit, frit fordi der dermed ikke findes forud givne værdier før mennesket selv skaber dem – i hvilken forbindelse, der heller ikke findes noget menneskeligt, før mennesket selv skaber det!
Vores kulturhistorie er bl.a. beretningen om menneskets bitre kamp mod sin egen skæbne, hvor selve tanken om dødens uundgåelighed skabte en rastløs handlingsiver der kastede religiøse troende ud i alverdens anekdoter om mystisk-religiøse oplevelser af alle tings sammenhæng, hvortil opfattelser af kunsten så blev menneskets mulighed for at ”behandle” sin egen skæbne. Men for ganske mange ateister er den nøgne ”klistrede” eksistens selve tilværelsens absurditet, hvor mennesket som et udspring fra naturen jo kan opleve sin egen overflødighed, hvor erkendelsen af verden som obskøn og nihilistisk, kun ansvarliggør individet for at se sin egen skæbne i øjnene!

Religionernes uredelige anekdoter er sentimentale verdensbilleder, med en naturforståelse der skulle danne skjold imod denne erkendelse, men den religiøse troende dømte sig ved underdanigheden til en slags livslang vandring som statist i et sådant antikt skuespil - hvor prisen for at lukke øjnene for de mørke kendsgerninger så fratog den troende ansvaret for hovedrollen i sit eget liv. Det afgørende for mange ateister er nok, at ingen fortæller mennesket hvad det skal gøre, eller hvorfor det skal gøre det, dvs. ingen, uden mennesket selv. I dette lys, er verden ikke på forhånd forståelig, og har ingen anden betydning end den mennesket giver den, hvorfor det tilkommer mennesket og kun mennesket selv, at vælge en mening med verden. På dette livsanskuelsesgrundlag bliver menneskets handlinger så kriteriet for enhver tænkelig moral, fordi man derved ansvarliggør sig selv overfor hinanden, idet eksistensen får en sammenhæng med humanismen, der altså udelukkende har mennesket som udgangspunkt og endeligt formål.

”Der er kun én religion: kærlighedens. Der er kun én kaste: menneskeheden”.

- Teologisk akrobatik hjælper ikke religiøse paradokser noget som helst! Teologien stod og faldt med menneskets nysgerrige søgen efter fornuft og viden, og dermed erkendelsen af hvad religioner egentlig har at tilbyde individet såvel som menneskeheden. Ej heller hjælper det at gøre kærligheden til en religion, for det at forpligte mennesket til at elske et andet, strider i sig selv imod naturen og man forgriber sig blot på menneskets frihed til at vælge øjeblikket såvel som dets egen fremtidsudsigter, hvorfor denne ”kærlighedens dogmatik” bare bliver et anliggende som slet ikke forudsætter at mennesker kan bygge fornuftige grundlag for sameksistens i kultur og samliv.

”Ateister, som ikke kan bruge ordet: "én Gud", kunne måske i stedet bruge udtrykket: "én verden". Det er svært at se, at en sådan hinduistisk religion skulle kunne være skadelig”.

- Jeg håber da du ser et fornuftigt skel mellem mulig erkendelse af en fælles verden, og umulig erkendelse af gud(er)?

Men vi mennesker kan jo forudse vores eget endeligt. Når så vi ved, at forudsætningen for alt levende er et inderligt ønske om at overleve, da bliver det næppe vanskeligt at tænke sig efterspørgelsen efter forklaringer på dilemmaet der skabtes i konflikten mellem menneskets selvopholdelsesdrift og visheden om at døden venter til slut. Alle religionerne tilbyder på en eller anden måde omgåelser af livets forgængelighed via div. tilbud om et liv i en anden dimension, genfødsler etc. Det er bare en central del af pakken. Men du anser ikke det at omgå erkendelsen af din egen forgængelighed som værende en skadelig tilgang til virkelighedsopfattelsen? Desuden har jeg ærlig talt svært ved at tillægge en mand der praktiserer sin næstekærlighed som pæderast positiv opmærksomhed, det må jeg sige – hvilket åbenbart også indgik i pakken.

Mvh

"Nu kendte jeg selv Baba og har besøgt ham tre gange, og aldrig set tegn på nogle ugerninger...", "Jeg personligt hylder Sai Baba for alt det gode han satte igang i så mange mange mennesker".

http://www.saibaba-x.org.uk/6/Child_Sex_Abuse_in_India_official_report.htm

mvh
Simon

Hej Arne.
Ja long time no hear, men du forherliger de kristne topfigurer for deres udtalelser eller standpunkter, som er det kun religiøse mennesker der føler noget for sine medmennesker og hvilke følelser.

Desuden er det mange religiøse topfigurer føler for deres unge bekendte just ikke noget de ønsker at udbasuner.
Og Sai baba er ingen undtagelse, men det ser du ikke på, kun på al hans kærlighedssnak, som nok er udledt af hans forelskelse i de unge mænd, noget de sikkert gerne ville have været foruden.

Al kirkens snak om kærlighed ødelægger den sande kærlighed langsomt og sikkert, for det er en tom kærlighed uden virkelige følelser uden passion, for dem snakker man ikke om, for her er det kun en guds kærlighed der gælder og den er sku kold og død, lige så død og kold som folketossekirken er.

Der er ingen gud : og tak for det
Der er kun et menneske: kvinden og manden har lige ret til livet.
Der er kun en verden: som mennesket burde passe bedre på

Der er vel en million kristne pædofile incl.de fleste katolske gejstlige idioter: de burde kastreres.

50 % af de unge i Indien er bleven voldtagne af guruer, hara kristnaer o.s.v.jo gud er sku jættestor.

Ref til Simon. Din henvisning er som de fleste andre skrevet med henvisninger til hvad nogle har sagt. Oftest ex. devotees af Baba. Det er det letteste i hele verden at anklage nogen for sexuelle overgreb, da der oftest ingen vidner eller beviser er. Det er igen interessant at se, at har du en person som gør en bunke godt, men så anklages for dette så vægter det tungere i folks bevidsthed. Vi kan alle være enige om at fordømme overgreb især på børn. Men omkring Baba har det ALTID været anden og tredje hånds beretninger der ligger til grund for artikler og konklusioner. Selv da man erfarede at en af de svenskere der anklagede Baba, selv var en dømt pædofil - selv da blev der ikke stillet spørgsmål ved hans udtalelser. Jeg er ikke i tvivl om at stærke kræfter gerne ville bringe Baba til fald - fordi han havde den indflydelse og fordi han begyndte at gøre livet bedre for en stor - hidtil overset og nedgraderet - del af den indiske befolkning. Jeg ved jo så præcist hvad Baba har gjort i mit liv og flere andres, og det stemmer på ingen måde med et billede af en mere eller mindre overaktiv sexuel forbryder. De ting han byggede og gjorde for folket i Indien - hele motivet og grundlaget for dette stemmer også dårligt med det billede som misbruger. Der er bare sjældent nogen som stiller et seriøst spørgsmålstegn ved de beskyldninger mod ham. Oftest er der mange tilhængere som der bare afviser det og klapper i, men det er heller ikke en vej frem. Jeg stiller åbenlyst spørgsmål ved det fordi jeg har været der igennem 30 år og mødt utallige mennesker hvis liv er blevet radikalt ændret til det bedre. Der er bare for mange ting der ikke harmonerer. Og jeg finder det også pudsigt at de fleste store fortalere for misbruget ofte er tidligere tilhængere, som før den tid var lige så passionerede fortalere FOR Baba...! Dette trods at de andre beskyldninger går helt tilbage til 70´erne. Hvad blev Jesus ikke beskyldt for ?? Han var ligefrem djævlen! Han omgav sig iøvrigt også med unge mænd.... Jeg synes det er trist at omverdenen er så hurtige til at fælde en dom over et menneske på grundlag som i disse sammenhænge ofte er rygter, tilsyneladende interviews med tidligere tilhængere og tilsyneladende udtalelser fra unge drenge, men ikke nogen man ser stå frem eller på anden måde være synlige. Der er en masse usynlighed i beskyldningerne, og fordi nogle vesterlændinge er stået frem heraf mindst en pædofil - så er det som om " jamen det har han altså gjort"... Man er uskyldig til det modsatte er bevist, hvilket aldrig er sket med Baba, end ikke i USA ved Højesteret som afviste sagen. Men folk som vurderer ud fra info på nettet og ud fra udtalelser fra andre som har hørt eller læst noget igen fra andre - mener at vide bedre endda med så stor sikkerhed at det så er en kendsgerning. Lidt det samme som skete for Michael Jackson. Han var jo også mærkelig ikke! Hvordan kan vi med så stor sikkerhed dømme et andet menneske uden vi har håndfaste beviser ? Hvordan ville vi selv reagere hvis vi blev udsat for det samme ? Jeg kender pædagoger som er blevet udsat for mistanke alene ved at skifte ble på en pige med lukket dør. Jeg har set at liv kan ødelægges på det grundlag selvom grundlaget i sidste ende viste sig at være forkert - så var rygterne i omløb..... ! Uanset HVAD så mener jeg fortsat at Baba skal hyldes for alt det han gav og alle de millioner af mennesker som han gav en vej i livet med værdier vi alle har brug for. Michael Jackson gav også en masse til millioner - men der er givetvis stadig mange som tror at han forgreb sig på unge drenge.... Gjorde han det ? Eller ? Og er det det som han så skal huskes for, selvom der ingen beviser blev fundet ??
Thomas Meyer