Jeg var engang gift med en kvinde fra Slovakiet, før murens fald og vi var tit på ferie eller besøg hos hendes familie i Bratislava.
På daværende tidspunkt var jeg ejer af en Chevrolet Camarro og jeg blev stoppet i tide og utide på vej gennem Tcheckoslovakiet for at have kørt for stærkt, den ene gang kørte jeg bag en gammel hjulbenet Skoda lastbil på en motorvej hvor der var vejarbejde på den ene halvdel, jeg blev stoppet af policen, jeg havde kørt for stærkt, jeg kiggede arrigt på ham og fortalte på tysk at jeg havde kørt indtil flere km, bag den gamle lastbil og havde ingen chancer for at køre for stærkt, han var komplet ligeglad, jeg skulle betale 300 tcheciske kroner for min forseelse, ok jeg betalte hvad der svarede til 36 dkr. og bad om en kvittering, hvilket han meget modvilligt gav mig, pengene skulle have været i hans egen lomme var jeg godt klar over.
En anden dag blev jeg stoppet i en stor naturpark, hvor der kørte en masse andre biler, det var en volkspolizei der stoppede mig, det var forbudt at køre her sagde han,nå men hvad med alle de andre biler der kører her, jo de må godt, men turister måtte ikke, atter måtte jeg modvilligt slippe 300 tch. kroner og da jeg kørte ud af parken stoppede jeg op for at se skiltet der sagde at turister ikke måtte køre der, men jeg kunne ikke hitte noget skilt.
Når man kom til Bratislava skulle man indenfor 24 timer melde sig på politistationen og fremvise pas med visa og svare på tåbelige spørgsmål, man stod i kø i lang tid og kunne så betragte de mange plancher der stod opstillet om USA´s forbrydelser mod kommunismen, jeg yndede at sige til min viv når vi stod der i køen: hvad er det for et kommunistisk system de har her?, folk vente sig om og min viv blev meget vred, du må ikke sige kommunistisk system, nå de er måske slet ikke kommunister sagde jeg, nå endelig kom man ind til 3. grads forhøret om hvad man agtede at lave o.s.v.turistinfo nej det var der intet af.
Bratislava havde som mange andre storbyer en Dollarshop,hvor udlændinge kunne købe originale spiritusser, cigaretter, russisk kaviar o.s.v. for vestpenge, der kørte vi tit og handlede, men en dag blev jeg stoppet af policen, da vi lige havde forladt shoppen, han for ud foran min bil, så jeg måtte træde hårdt på bremsen, nå tænkte jeg hvad har jeg nu gjort forkert, rullede vinduet ned og spurgte på engelsk,( de forstod kun tysk ) what are you doing you want to be killed by my auto, han begyndte at tale tysk, det er forbudt at parkere i denne gade, jeg kiggede rundt og pegede på de mange biler der holdt parkerede, de må godt holde der sagde han, hvordan skulle jeg vide det spurgte jeg på tysk, der står et skilt hvor gaden starter, det kan godt være sagde jeg, jeg har set et skilt på tcheckist, men det forstår jeg ikke og min viv havde heller ikke lagt mærke til det, du skal betale 300 tch.kroner, jeg blev meget sur og gav bilen gas, så han måtte springe til siden, min viv blev helt kulret, du må stoppe og betale ham, ellers konfiskere de bilen og vores pas, der var vist kun den ene type bil i Bratislava, så den var let at finde, Ok tænkte jeg hun har nok ret og jeg stoppede bilen og policen kom løbende godt rød i knolden jeg stak ham de obligatoriske 300 tch.kroner og bad om kvittering som han som sædvanligt modvilligt gav mig og jeg nåede lige at sige til ham: sie haben sehr gute turist service hier, habt ich nun enddekt-og han blev endnu rødere i fjæset jeg trykkede speederen i bund, så han blev indhyllet i røg fra dækkene der snurrede på asfalten og vi forsvandt.

Efter i flere år at have blevet chikaneret af polisen, bare fordi jeg kørte i en amerikansk bil, den sidste ting var, at ved det tchechoslovakiske toldsted til østtyskland, blev bilen kørt ind i en garage og dørsider blev pillet af, alting i bilen endevendt og så fandt tolderne en manual på bilen jeg havde liggende under mit forsæde, de kiggede i bogen og så meget mystiske ud, jeg spurgte om der var noget jeg kunne hjælpe dem med, de svarede ikke og min viv hviskede til mig: du må ikke snakke til dem, nå men een af tolderne gik sin vej og kom hurtigt tilbage med en overtolder med mange guldstjerner og viste ham bogen, han var nu meget fornuftig og fandt hurtigt ud af at det bare var en værkstedsmanual over min bil, de andre toldere så noget slukøret ud og skyndte sig at lægge bogen på plads, dørsiderne fik jeg fornøjelsen at montere igen.

Da vi kom hjem, tænkte jeg hvad dælem kunne jeg gøre for at hævne mig på alle de dårlige behandlinger jeg havde været ude for igennem flere år, jeg kom i tanker om jeg havde telefon nummeret til politistationen i Bratislava og ringede fra mit kontor dertil og bad om at tale med den øverste chef, det var yderst vigtigt, jeg blev omdirigeret et par gange, men nåede til en cheflignende person med en megen myndig stemme: jeg forklarede ham at han skulle se ud af hans vindue, så kunne han se en sort bil køre væk i en fart, den havde lige afleveret en bombe i politistationens kælder, så du og hele mandskabet har 5 minutter til at forlade bygningen i, han blev noget oprørt og jeg skyndte mig at lægge røret på inden de kunne tracke mig.
3 måneder senere faldt så muren og jeg kom kun til Bratislava en enkelt gang derefter og slap både ud og ind.
Jeg blev lidt senere tilbudt at blive slovakisk statsborger af ambassaden i København, men afslog høfligst.

Så I har en slem terrorrist iblandt jer, der overhovedet ikke er bange for at blive afsløret.

Hej Arne.
Du ved nok det er ulovligt at opfordre til terror, men det var da nogle gode ideér du kom med.
Jeg har været mere aktiv før, da jeg meget mod min vilje blev tvungen konfirmeret, rev jeg min salmebog i småstykker og sendte den til præsten der havde konfirmeret mig, med orderne: en hilsen fra foreningen til kirkens død.
Og da jeg skulle med til altergangen ugen efter, fik jeg fat i en masse pornobilleder, med en kvinde og et æsel, jeg skrev nedenunder, Jesus blir undfanget af guden, billederne strøede jeg ud under stolerækkerne da vi gik ud af kirken, nogle røg ind i salmebøgerne.

Jo jeg da en farlig een, men tag det ikke så tungt, jeg har det mest i munden, det skulle da lige være hvis narrehatte paven dukkede op, så kunne jeg godt finde på en lille happening.

Jeg skrev indlægget for ligesom at få lidt gang i debatterne, men det er som at slå i en dyne, alle sover og er komplet ligeglade med hvad der sker omkring os.
Kun Paulus og andre ældgamle narrehatte er på dagsordenen, og det er ved at være lidt trivielt. Jeg lever i år 2011 og ikke i år 00 som visse andre, vi må videre i livet.

Guds ord kan stå alene! Der er ingen grund til andre tiltag end at tale sandheden.

Brug de ord, der tilskrives Jesus, og religionens hykleri vil lide et knusende nederlag.

yes urevangeliet (denne var dog den rene falsum, bevidst manipulation og forsøg på bedrag),,

og Johannes evangeliet,,


og Thomas evangeliet,

og ja og ja det og det evangelium og disse og disse Jesu ord skrevet så mange år efter mandens død og kendt før hans fødsel,,


ja det går sgu godt med den kritiske forstand og bibelkritikken,,,

nej lad os forstå disse teologiske biografier, som de er og bliver, nemlig teologiske biografier, og de har ej heller nogensinde været tænkt som andet, ej heller af dem der skrev dem og bestilte dem,, eller den kirke der kanoniserede dem,,


det er først i moderne tid denne bogstavelige dogmatiske fundamentalisme opstår,,, fordi den virkelige tro og Guds Nærvær i og med Jesus Kristus er forsvundet

menneskets forhold til den levende Gud kan ikke være afgjort af en bog, af noget givet bogstaveligt engang for alle, af bogstaveligheder, der ikke magter at tage højder for menneskelivets mangfoldighed, det var netop det Jesus ville vise ved at være Lovens opfyldelse (og at det var HAM, der som mennesket der levede med Gud og i kraft af Guds ånd i overensstemmelse med Guds vilje, var Sandheden (ergo det er denne personlige virkelighed med Gud og Guds nærvær, når Guds ånds kraft og vilje trækkes ind i vores liv med vore medmennesker)),, at man fx også måtte helbrede på en sabbat osv.


mange kærlige hilsner HansKrist.


PS:

thomas Gudstro står og falder med om nogle ord i en bog er fra Jesus eller ikke. Hold da kæft en usikker og spinkel tro. Hold da kæft en dogmatisme og fundamentalisme og længere væk fra den Gud som Jesus kalder sin far i himlen kan man ikke komme.

Igen igen (som med urevangeliet) har manden ikke forstået en dyt af det hele.

Men det kan vel ikke skade at han bygger hele sit liv på denne moralske visdomstradition tæt op af farisæernes måde at forstå det relgiøse og det med Gud på.